For en person med dobbelt sansetab bliver adfærdsnormen ændret, fordi sanseinformationerne ikke tilstrømmer i koordinerede, velintegrerede samspil. Der er behov for at kompensere gennem tilgængelige sanseinformationer, som ofte ikke er tilstrækkelige til at give en forståelse af en selv og verden omkring en. Det er nødvendigt med støtte og forståelse fra andre, hvis man skal have mulighed for at søge hen imod den selvregulering, som giver trivsel, samt at få modnet de svage sanser ved at bruge flere modaliteter.
Hvis de kognitive evner er begrænsede, vil en borger ikke kunne drage nytte af egne erfaringer i aktivitetsudførelse, og i den sammenhæng er det hensigtsmæssigt at starte med sansestimulering på kropsniveau.
Dette hæfte beskriver, hvordan det kan gøres.