Når man hører begrebet døvblindhed første gang, tænker mange nok, at det betyder at være både helt blind og helt døv. Det er heller ikke forkert – sådan er det i visse tilfælde. Men det er kun en del af det, døvblindhed dækker over.
Døvblindhed er en kombineret nedsættelse af syn og hørelse i en så alvorlig grad, at det bliver vanskeligt for de nedsatte sanser at kompensere for hinanden. I nogle tilfælde vil en person med døvblindhed have enten syns- eller hørerest – eller måske endda begge dele. At være døvblind kan altså betyde at man:
- er helt døv og helt blind.
- har en hørerest, men er helt blind.
- har en synsrest, men er helt døv.
- både har en synsrest og en hørerest.
Medfødt eller erhvervet døvblindhed
Et helt centralt element i døvblindheden er, om sansetabet er indtrådt før eller efter sprogtilegnelse.
Medfødt døvblindhed defineres som døvblindhed, hvor funktionsnedsættelsen enten er til stede ved fødslen eller indtræder før de grundlæggende sproglige færdigheder er udviklet, hvilket påvirker udviklingen af kommunikation og andre sociale færdigheder. Personer med medfødt døvblindhed har ofte andre funktionsnedsættelser grundet syndromer og prænatale infektioner, der yderligere nedsætter evnen til at udnytte eventuelle sanserester. Det medfører store udfordringer i forhold til udvikling og muligheden for oplevelser, som giver sammenhæng og mening i tilværelsen.
Erhvervet døvblindhed er en kombineret syns- og hørenedsættelse med indtræden efter sprogtilegnelse, eksempelvis grundet syndromer som medfører sansenedsættelse eller aldersrelateret syns- og hørenedsættelse. Mennesker med erhvervet døvblindhed har således udviklet et sprog, enten tegn- eller talesprog, før døvblindheden indtræder. Det betyder, at et medfødt syndrom som Usher, der medfører et progredierende sansetab gennem livet, kategoriseres som erhvervet døvblindhed, da sansetabet først indtræder efter sprogtilegnelse. Det at opleve en forringelse af egen funktionsevne kræver løbende omstilling til nye livsvilkår, nye strategier og hjælpemidler samt nye kommunikationsformer, for at kunne mestre den nye livssituation. Det medfører ofte angst, stress, nedtrykthed og identitetskrise samt en øget risiko for at opleve isolation.
En undergruppe af personer med erhvervet døvblindhed er ældre mennesker, som grundet alderen får en kombineret syns- og hørenedsættelse, hvilket kaldes aldersrelateret døvblindhed. Langt de fleste tilfælde af døvblindhed er aldersrelaterede, og disse tilfælde vil formentlig øges i takt med, at befolkningen bliver ældre og ældre.
Definition af døvblindhed
Nedenstående definition udgør grundlaget for identifikation af og service for mennesker med døvblindhed i de nordiske lande. Den tager udgangspunkt i FNs standardregler og WHOs klassifikationssystem, og kan derfor bruges på tværs af landegrænser. Definitionen dækker over både medfødt og erhvervet døvblindhed.
Døvblindhed er en kombineret nedsættelse af syn og hørelse i en sådan grad, at det er vanskeligt for de nedsatte sanser at kompensere for hinanden.
Døvblindhed er således en selvstændig funktionsnedsættelse.