Regionsrådet har det overordnede ansvar for Region Nordjyllands virksomhed på social- og specialundervisningsområdet – herunder ansvaret for at føre tilsyn med de af regionens tilbud, der ikke er omfattet af socialtilsynet for døgninstitutioner. Dette gælder derfor tilsynet med Institut for Syn Hørelse og Døvblindhed. Regionsrådet beslutter hvad tilsynet indeholder, og den måde det tilrettelægges og udføres.
Regionsrådet har godkendt retningslinjer, vejledning og manualer for tilsyn med Specialsektorens tilbud.
Formålet med at føre tilsyn er:
- at påse, at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, kommunalbestyrelsen har truffet
- at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde
- at forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer
Resultatet af tilsynsbesøget dokumenteres gennem udarbejdelsen af skriftlige tilsynsrapporter, som dokumenterer indsatsen i enkelte tilbud. Brugerorganet har ret til at få en gennemgang og drøftelse af tilsynsrapporten med repræsentanter fra Region Nordjylland