Som CI-bruger i Region Nordjylland har du mulighed for teknisk kontrol, tuning og service af dit CI-apparatur.
Over tid kan der ske ændringer i din opfattelse af lyd, og det kan være relevant med en justering for at øge effekten og dit høremæssige udbytte.
En regelmæssig kontrollen skal sikre, at dine CI-indstillinger er så komfortable som muligt og at eventuelle CI-tekniske fejl og gener fjernes eller minimeres.
I Region Nordjylland er der et tæt samarbejde mellem ørelægerne på Høreklinikken Aalborg og hørepædagogerne og teknikerne på Institut for Syn, Hørelse og Døvblindhed. Dette skal medvirke til, at du får det bedst mulige udbytte af dit CI og et sammenhængende forløb hos os.
Vi har desuden et tæt samarbejde med alle CI-leverandører i DK, hvilket sikrer opdatering af den nyeste viden om produkter og tilbehør samt en god og effektiv service fra firmaerne.