Høreafdelingen Børn og Unge leverer landsdækkende specialrådgivningen til børn og unge med høretab 0-18 år. Specialrådgivningen kan træde til og understøtte, når der kommunalt vurderes at være behov for en særlig indsats over for et barn eller en ung med høretab.
Ud over barnet eller den unge retter rådgivningen sig imod deres forældre samt fagpersoner i dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser og andre relevante fagpersoner.
Ydelserne omfatter rådgivning, udredning, kurser og materialeproduktion. Specialrådgivningen bidrager desuden med vidensarbejde på høretabsområdet. Rådgivningen foregår i et tæt samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller lignende instans i barnets eller den unges hjemkommune og med de audiologiske afdelinger.
Specialrådgivningen til børn og unge med høretab 0-18 år, VISO/KaS, er et konsortiesamarbejde mellem Center for Høretab (CfH), Institut for Syn, Hørelse og Døvblindhed (ISHD) og Materialecentret (Undervisning og Behandling - CDH), som alle har årtiers erfaring på høretabsområdet. Læs mere på www.hørerådgivningen.dk.
Ole Dyhrberg Andersen Afdelingsleder Høreafdelingen Børn og Unge Tlf.: 97 64 72 51 Mail: oda@rn.dk
Specialrådgivningen til børn og unge med høretab 0-18 år